Turen går til USA – og Café Elmer

NOTITS | 24. APR 2024 • 18:30
Af:
Torben Østergaard
NOTITS
24. APR 2024 • 18:30

Ulla og Paul Kjøller har inden for de seneste år besøgt USA flere gange og blandt andet være på familiebesøg. Fredag, den 26. april, besøger de Café Elmer, hvor de vil komme med nogle interessante glimt fra USA's historie, fortæller Ruth Ipsen i en mail til Tidende.

Parret vil desuden vise billeder fra deres besøg samt fortælle om deres oplevelser og indtryk fra det store land, som har så stor betydning, og som fylder meget i medierne. Et land, som mange mennesker også fra Skandinavien, herunder mange bornholmere, emigrerede til i 1800- og 1900-tallet.

Alle er velkomne i Café Elmer i Tværstræde, Rønne, hvor arrangementet starter klokken 14.