Børn løb for sygdomsramte børn

Børn løb for sygdomsramte børn
Signalhuset deltog i Team Rynkebys løb. Eget foto
NOTITS | 3. MAJ 2024 • 16:30
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
3. MAJ 2024 • 16:30

Dagtilbuddet Signalhuset støttede Børnelungefondens livsvigtige arbejde.

Fredag deltog Signalhuset i Team Rynkeby Bornholms børneløb "børn løber for børn", hvor der samles penge ind til Børnelungefonden. Dagtilbuddet afholdt løbet hjemme hos dem selv.

– Banen var kridtet op, der var hængt banner og flag op, forældre og bedsteforældre var klar som heppekor, og vi havde besøg af to Rynkeby-ryttere og deres maskot, fortæller Camilla Olsson Almeborg, faglig pædagogisk leder af Signalhuset.

– Vi har et barn hos os, som har tilknytning til børnecancerfonden og både personale og forældreråd, synes det var vigtigt at deltage i aktiviteter i nærmiljøet. Derfor faldt det os naturligt at deltage i dette, da vi fik invitationen til at løbe for Børnelungefonden.

– Vi er stolte af at være eneste dagtilbud, som har deltaget i år (på Bornholm, red.), fortæller hun.

Nogle børn deltog som heppekor, andre løb en enkelt omgang, mens den som løb længst tog 25 omgange. Alle børn har modtaget diplom, juice og et armbånd fra Børnelungefonden.

– Vi glæder os til en festdag igen næste år! siger Camilla Olsson Almeborg.

 

 

 

 

 


Dagtilbuddet fik besøg af to Rynkeby-ryttere og deres maskot. Eget foto

 

 


Nogle børn deltog som heppekor, andre løb en enkelt omgang, mens den som løb længst tog 25 omgange. Eget foto

 

 


Børnene gav den gas for at hjælpe andre børn, som er sygdomsramt. Eget foto