Donation skal sikre bedre sengeforhold

Donation skal sikre bedre sengeforhold
Jette Melander-Jensen fra Lions Club Bornholm overrækker donationen til leder af Kvindekrisecenter Bornholm Ingrid Funch Jørgensen. Eget foto
NOTITS | 24. APR 2024 • 17:30
Af:
Torben Østergaard
NOTITS
24. APR 2024 • 17:30

Lions-klubberne på Bornholm har udloddet en del af det overskud, som julelotteriet 2023 gav. Denne gang er der doneret 20.000 kroner til Kvindekrisecenter Bornholm til indkøb af nye senge til centrets brugere, oplyser Carsten Clemmensen fra Lions Club Bornholm.

Centrets nuværende senge er af ældre dato, og de lever ikke helt op til kravene om at give centrets brugere den ekstra hvile, de har brug for, på baggrund af de særlige vilkår de befinder sig i.

Bornholms Kvindekrisecenter er organiseret som en forening med plads til fire kvinder og deres børn. For at få ophold på kvindekrisecentret skal man eksempelvis have været udsat for vold fra sin nærmeste pårørende.