Rejse
Foto: Adam Niescioruk

Tenerife: Sidste stop før Den Mexicanske Golf

Mallorca har vandring og cykling, La Gomera har dykning, Lanzarote har alle mulige former for sport: Tenerife har en vulkan og er ikke kendt for så meget andet, men alligevel rejser et godt stykke over 100.000 danskere hvert år til øen – og mange af dem vender tilbage igen og igen. Men hvad er der at komme efter ud over strandene og vulkanen? En hel del, viser det sig.

Som den største af Kanarieøerne ligger Tenerife et par hundrede kilometer fra Marokkos kyst inde mellem de seks andre hovedøer i øgruppen. Fra sydkysten kan man se over til La Gomera, fra østkysten ser man den anden store ø, Gran Canaria, lidt længere væk, men man slipper aldrig helt følelsen af at ligge midt ude i Atlanterhavet, omgivet af tusindvis af kilometers blåt hav. Man kan stå i en af de små byer, der trimler ned ad bjergsiderne på sydvestkysten, og se ud over horisonten, forvisset om at stikker man dén vej, lige mellem La Gomera og La Palma, er der ikke noget, der stopper én, før man ramler ind i Florida.

Af samme grund er Kanarieøerne sidste stop for de fleste af de lystsejlere, der tager turen over til Den Mexicanske Golf eller Den Caribiske Bugt, men for langt flere turister er den endemålet for rejsen. År efter år: Da Klub Tidende var afsted fra Bornholm sidste forår, kunne flere af de rejsende fortælle, at det var tredje, femte og for nogle over tiende gang, de besøgte Tenerife.

For dem, såvel som for de langt over 100.000 andre danskere, der hvert år besøger øen – den er det fjerdemest populære charterferiemål for danskerne, kun overgået af Mallorca, Gran Canaria og Kreta – er Tenerife først og fremmest synonymt med afslappende badeferie. Allerede i april er havet så rigeligt lunt, hvis man er vant til at bade i Østersøen om sommeren, og på sydkysten ligger de store hoteller skulder ved skulder langs de hvide strande med sand importeret fra Sahara. For det naturlige sand på Tenerife er groft og mørkt sand på grund af øens uomgængelige vartegn: Vulkanen Teide.

Tenerife: Sidste stop før Den Mexicanske Golf
Foto: Greg Rochat

3.718 meter knejser Teide over havoverfladen, og vulkanen er stadig aktiv. Landskabet rundt omkring ligner fuldstændig et månelandskab, og faktisk trænede den amerikanske astronaut Neil Armstrong og hans mandskab i at manøvrere de køretøjer, de skulle bruge på deres måneekspedition i 1969, i nationalparken omkring Teide inden den første månelanding. Så Teide er ikke rigtig til at komme udenom, hvis man besøger Tenerife for første gang.

Men når man er kommet ned fra månen igen, og man har ligget på stranden og konstateret, at jo, bølgerne ruller skam både ind og ud igen, og solen er ubønhørlig på de her breddegradder, selv om foråret, hvad er der så at foretage sig på Tenerife?

1. Afkrogene
Hele vejen hen langs sydkysten ligger hotellerne i store klynger. Flyver man direkte fra Bornholm, kommer man højst sandsynligt til at bo på et af hotellerne enten inde i byen Los Cristianos eller op langs kysten ved Playa de las Américas eller Costa Adeje, hvorfra man kan gå ind til Los Cristianos. Her er der specialbutikker og regulære caféer at finde inde bag alle turistrestauranterne og souvenirbutikkerne ud til strandpromenaden, men turismen dominerer alligevel, selvom der dog også er et kulturcenter med koncerter og forestillinger, som også henvender sig til de fastboende.

Med i omegnen af en million turister om året, som har udgjort øens største indtægtskilde siden 70’erne, er det et eller andet sted naivt at forestille sig, at man kan opstøve et autentisk, uspoleret Tenerife. Men kører man langs kystvejen på østkysten, kan man være heldig at støde på småbyer ned ad bjergsiderne. Her slår Atlanterhavet ind mod de stejle klippevægge og efterlader et fint lagt hvidt salt på facaderne af husene, og man kan vandre gennem brostensbelagte stræder og kigge op på de vakkelvorne, gamle træverandaer, der klynger sig til husmurene en sæson endnu, inden man kigger ind i en prunkløs, dunkel kirke, hvor lugten af røgelse er altdominerende.

Tenerife: Sidste stop før Den Mexicanske Golf

Det er selvfølgelig altid sjovest selv at falde over den slags steder og gøre dem til ens egne – men har man ikke heldet med sig, så er San Juan de la Rambla et godt bud på præcis sådan en by. Er man heldig, kan man sågar dumpe ned midt i et landsbybryllup eller et optog af børn fra musikskolen midt i byen.

2. Storbyerne
Turismen er en altoverskyggende faktor på Tenerife, men trods affolkningen under Finanskrisen, bor her stadig godt 900.000 mennesker på et areal, der er lidt under fire gange Bornholms. Så naturligvis har Tenerife også sine større byer, hvor man lever et liv uafhængigt af turismen.

Hovedbyen Santa Cruz har alt, hvad hjertet kan begære af de obligatoriske storbycaféer, moderne tøjbutikker, specialforretninger og grønne parker, hvor de unge har heftige stævnemøder i den tidlige aftensol. Blandt de ting, der kan få én til at løfte øjenbrynet, har den såmænd også et nyt koncerthus, Auditorio de Tenerife Adán Martín, som bærer en mere end bare tilfældig lighed med Utzons operahus i Sydney. Og på byens hovedplads, Plaza de España, har den et kæmpemæssigt monument til ære for de soldater, der kæmpede på den fascistiske diktator Francos side i den borgerkrig, der hér, uden så meget som at blinke, kaldes Befrielseskrigen.

Til gengæld har Santa Cruz også et museum for moderne kunst, Tenerife Espacio de Arte, eller blot TEA, der både er spændende arkitektonisk med et mylder af små vinduer i forskellige udformninger – 1.200 for at være mere præcis – og en læsesal med smukke, dråbeformede lamper, men selvfølgelig først og fremmest for sine skiftende udstillinger med toneangivende kanariske og spanske samtidskunstnere.

Tenerife: Sidste stop før Den Mexicanske Golf
Foto: Claudia Lorusso

20 km længere inde på øen og 500 meter oppe ad bjerget ligger den mindre universitetsby La Laguna med sine to smukke, gamle kirker, Iglesia de Nuestra Señora de la Concepción og katedralen Nuestra Señora de los Remedios, der er særligt imponerende i sin udsmykning. De mange studerende sætter samtidig deres naturlige præg på byen i form af velassorterede boghandlere, små gallerier og caféer som Café Mundial med et større fokus på sundhed, fibre og grønt, end man finder på de mere turistede steder.

3. Naturen og forhistorien
Det er månelandskabet omkring Teide og klippekysterne, der kendetegner Tenerife, men øen er langt mere frodig end som så. Kommer man op nordpå, er landskabet grønt og rigt på endemiske planter – altså planter, man ikke finder andre steder end her på øen. Det gælder for eksempel de træer, man finder på El Sendero de los Sentidos – sansernes sti – som er de eneste tilbageværende efterkommere af den type træer, man andre steder har fundet spor af tilbage fra Tertiærtiden for 300 millioner år siden.

Tenerife: Sidste stop før Den Mexicanske Golf

Stisystemet Sansernes Sti løber et godt stykke gennem Anaga-bjergene et stykke uden for den mindre by Las Mercedes godt 20 km fra La Laguna. Fra besøgscentret ved Cruz del Carmen – hvor der i øvrigt er et forbløffende godt cafeteria med solid mad til de vandrende – går et velafmærket stinet ud i flere retninger og af varierende sværhedsgrad. Her kan man få lov at vandre i timevis, hvis det er det, man har lyst til, mens man betragter de forskellige gevækster i den tætte skov, eller man kan tage én af de kortere ture på en lille times tid, der tager én ud til et udsigtspunkt med et kig ned gennem den dal, der for 10 millioner år siden skubbede sig op ad det hav, man også kan se heroppefra.

Skal det være mere kuriøst, så har den norske videnskabsmand og opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl udgravet fem pyramider ved Güímar midtvejs langs østkysten mellem Los Cristianos og Santa Cruz. Kuriøst er det, fordi de tusind år gamle pyramider fremstår som små kopier af den type trappepyramider, man også finder i Mellemamerika. Det kan man gå rundt i det arkæologiske område og fundere over grunde til, og man kan lære mere om Thor Heyerdahls teorier om fortidens befolkningsstrømme, som man kender dem fra Kon-Tiki-ekspeditionen over Stillehavet.

 

Op på toppen
Hvis du vil helt til tops på Teide, skal du sørge for at reservere plads i forvejen. Og du skal være i god tid, for pladserne ryger et par måneder i forvejen. Selv hvis du tager en guidet tur, er du ikke sikker på at kunne komme det sidste stykke op. Ansøgningen er gratis og foretages på nationalparkernes hjemmeside. Husk at have dit reservationsnummer og pas med, når du foretager dit besøg.
www.reservasparquesnacionales.es