Mode
Foto: Jens-Erik Larsen

Anne-Gro Haslund skaber nye smykker ud af arvestykkerne

”Jeg er nødt til at udtrykke mig!” Skabertrangen lader sig ikke kue hos Anne-Gro Haslund. På værkstedet for GRO Smykker redesigner hun sine kunders arvestykker eller skaber helt nye smykker ud af dem efter at have smeltet dem om. På den måde kan vielsesringen bære hele familiehistorien i sig uden at være tynget af den.

 

Værkstedshunden Hattie kommer begejstret ilende til, når man kommer ned ad trappen til det værksted, Anne-Gro Haslund har indrettet i kælderen under familiens villa på vej ud af Rønne. Det hele er meget hjemligt, og sådan er det også på værkstedet, som Charlotte Storm har indrettet med blomster, gyldent lys og en overdådigt mønstret sofa til kunderne.

Det er også meningen: Folk skal føle sig trygge og veltilpasse, når de sætter sig til rette og sammen med smykkedesigneren finder frem til, hvordan deres smykke skal se ud. Det skal de kunne gøre i ro og mag, og for det meste bruger de op mod en time på i fællesskab at finde frem til, hvad Anne-Gro Haslund skal lave til dem. Man kan godt sige, at det er deres liv, de lægger i hendes hænder, for det er det, der er GRO Smykkers speciale: At skabe nye smykker ud af arvestykkerne.

– Jeg har haft en kunde, der kom ind med sin morfars vielsesring, der skulle redesignes, samt et guldhjerte, der havde været hendes mors. Da hun lagde det på bordet, sagde hun til mig, at det var svært for hende at vælge at smelte det om, fordi hendes mor havde gået med det hjerte. Da jeg lovede hende, at guldet fra hjertet kun ville blive brugt på hendes ring og ikke de andre opgaver, hun også kom med, blev hun klar til at lade det smelte om.

Når folk vælger at få smeltet arvesmykkerne om, er det ofte, fordi de gamle smykker er i en stil, de ikke selv føler, at de kan bære, men også fordi de gerne vil have den historie, der knytter sig til smykkerne, med over i det nye smykke, forklarer Anne-Gro Haslund.

– Det er heller ikke altid, jeg smelter smykkerne helt om. Tit redesigner jeg dem eller pynter dem. Det kan være en vielsesring, der stadig har inskriptionen fra ens morfar, som jeg pynter med champagnebobler, og jeg sørger for, at man stadig kan se noget af den gamle inskription, når ringen er blevet justeret.

Hverdagsluksus
Det, hun kalder champagnebobler, er små kugler, som eventuelt kan være med indfattede sten, der bliver lagt oven på ringene i et tilstræbt skødesløst mønster.

Anne-Gro Haslund skaber nye smykker ud af arvestykkerne
Foto: Stig Haslund

 

 

– Mange siger, at de helst ikke vil have det til at se alt for pænt og ordentligt ud. Det må gerne virke lidt tilfældigt. For eksempel kan jeg vælge at lægge en større kugle ude på siden i stedet for at have den i midten, som man i mange tilfælde ville gøre det. Det giver det et lidt mere drømmende udtryk. Jeg kalder det champagnebobler, fordi det ligner det, men også fordi det handler om, at man skal huske at give sig selv lidt luksus i hverdagen. Flere får lagt sten ind, der svarer til, hvor mange børn de har. På den måde har man historien med, og man husker de gode minder.

Men det behøver ikke at være gamle smykker, der bringer historien ind i smykkerne. Det kan også være andre effekter, forklarer Anne-Gro Haslund og viser én af de billedcollager, hun laver til sine kunder. På dem kan de følge smykkets tilblivelse, og der kan være andre billeder med, der knytter sig til smykket – for eksempel dem, der har gået med det før eller på anden vis bliver mindet med smykket.

– Jeg lavede det her armbånd til en veninde, hvis mormor kom fra et område i Sverige, hvor man udvinder jern. Der ligger det her grønne stenslagger som affaldsprodukt fra udvindingen over det hele, og hun var deroppe og finde en, som hun gerne ville have med i et smykke. Farvespillet på siden af den var meget vigtigt for hende at få med, så der er lavet huller i siden af indfatningen, så man kan se ind til den.

Effekten med en indfatning, der kan åbnes og lukkes, eller elementer på smykket, der dingler løst, går igen i flere af de andre modeller fra GRO Smykker.

– Det er jo lækkert, at der er noget, man kan sidde og pille ved. Når jeg designer noget nyt, kan jeg godt lide, at der er en overraskende effekt i det, og det kan for eksempel være smykker med bevægelige dele. Det giver også det ekstra, at der kommer lidt lyd på, når man bevæger sig: De rasler, og det skaber opmærksomhed. Det synes jeg er skægt. For en ring er jo en ring, men hvis der er bevægelige dele på den, kan den ikke bare støbes. Så skal der laves nogle særlige løsninger med lodninger. Det er med til at udfordre mig håndværksmæssigt.

Kreative løsninger
Anne-Gro Haslund ser sig selv som håndværker, snarere end designer.

Anne-Gro Haslund skaber nye smykker ud af arvestykkerne
Foto: Stig Haslund

– Det er håndværket, der driver det. Det er jo altid en diskussion, hvad der kommer først: Designet eller håndværket. Men de kreative løsninger kan man første finde frem til, når man kender materialet ordentligt.

Hun er uddannet beklædningshåndværker og bagefter folkeskolelærer med bl.a. billedkunst , håndarbejde og sløjd som fag, men hun blev draget af selv at være kreativ. Hun havde en trang til at bruge sine hænder til at udtrykke sig med, og derfor valgte hun at blive selvstændig sidste år.

Det er holdt i hjemmet, og det skaber en intimitet, som er vigtig, når hendes kunder overdrager hende de gamle smykker eller beder hende om at designe en vielsesring, som de skal gå med resten af livet.

– Jeg tror på, at når folk får lov til at komme helt tæt på håndværket og kan se, hvad der kan lade sig gøre, er det nemmere for dem at beslutte sig. Det vigtige for mig er, at smykket er håndlavet. Materialet er, som det er, guld opfører sig, som det gør, og det betyder, at smykket får en sjæl.

Det er ikke tilfældigt, hvordan det ender med at se ud. Men smykkerne må godt bære præg af, at de er håndlavede. Det må godt se tilfældigt ud, selvom det langt fra er det.

Artiklen her blev bragt i Bornholms Tidendes modetillæg september 2019.