Tæt på
Foto: Jens-Erik Larsen

Jan Pauls bedste juleminde: Sælspæk og et sønderskudt isbjerg

Julen har mange flere kulisser end den fint opdækkede dagligstue med levende lys og hele familien samlet. Det behøver slet ikke være så galt endda, kan flere bornholmere fortælle, når de beretter for os om deres bedste juleminde.

 

Vi har spurgt syv bornholmere om hvad deres bedste juleminder er.

Nummer fire i rækken er Jan Paul, brygmester på Svaneke Bryghus

– I 2007 underviste jeg på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole en grønlænder, der hed Salik. Vi blev venner, og han inviterede mig til Narsaq på den grønlandske sydkyst for at holde jul med ham. Jeg tog ham på ordet og rejste derop med min daværende kæreste, som var højgravid på det tidspunkt.

Juleaften skulle vi have grønlandske delikatesser – eller det, man kalder delikatesser deroppe! Min kæreste kunne undskylde sig med, at hun var gravid, det kunne jeg ikke. Salik og de andre gæster morede sig meget over, at jeg skulle spise tørret lodde. Det er en fisk, der lever oppe omkring Grønland, og når man får den tørret, så er den altså tør. Den var næsten ikke til at bide af. Efter grønlandsk skik skulle der smøres dybfrossent, halvråddent sælspæk på, og når det smeltede, fordi det tog så lang tid at bide af fisken, udviklede det en aroma, som var ret udfordrende for at sige det mildt. Der skulle meget snaps til at få den til at glide ned!

Salik havde et bryggeri i Narsaq, og da vi kom ind og skulle brygge noget øl på det, gled vi rundt i de patronhylstre, der lå overalt på gulvet. Jeg spurgte ham, om nogen var gået amok med en riffel inde på bryggeriet, og det var der faktisk nogen, der var: De fiskede isbjerge op af havet for at smelte dem og brygge øl på dem, og når de skulle have det til at gå lidt hurtigere, måtte de skyde dem i stykker for at få mindre blokke at smelte. Det var altså sjovt!

Jeg kan også huske en anden jul nogle år tidligere i 2002, hvor jeg sejlede med en gammel tremaster. Jeg var matros og ølbrygger om bord, og når jeg havde hundevagten fra midnat til kl. fire om morgenen, hvor alt var roligt, kunne jeg tit finde på at stå nede i kabyssen og brygge øl. Det serverede vi for eleverne ved særlige lejligheder, bl.a. juleaften. Vi sejlede i den lune ende af Atlanten med en stille agten for tværs, så der drak vi en øl juleaften. Det var meget fredeligt.