Mad
Foto: Berit Hvassum

Her er opskriften på årets julesnaps

Året er så småt ved at rinde ud, og det er tid til at gøre status og se tilbage på, hvad det så var for et år. Når medlemmerne af Bornholms Snapselaug mødes i tilbygningen hos laugets oldermand, Palle Roch, kan de mellem flaskerne med gyldne, røde og okkertonede nuancer og de glassene med tørrede skud og krydderier, smage sig frem til, hvad det forgangne år bragte dem.

Fra det tidligste forår mødes de hver 14. dag og går ud og plukker det, de skal bruge til kryddersnapsene. Armeret med frokostkurve, fornuftigt fodtøj, grensakse og den viden, der gives videre fra medlem til medlem og noteres i gulnede kladdehæfter, ved de, hvor de skal være hvornår.

– Vi har den første faste tur 2. februar, hvor vi plukker egeskud ved kyndelmisse. Det er gammel overtro, at det er der, egeskuddene er bedst, og man siger, at hvis man får lavet en god snaps på dem, bliver det også en god sommer.
Den slags overtro, traditioner og ritualer er en lige så vigtig del af det at lave kryddersnaps, som den viden, medlemmerne tilsammen kan opbyde, er det. Det fornemmer man, og Palle Roch er ikke sen til at understrege, at det sociale element spiller en stor rolle i foreningen.

Senere på foråret plukker lauget blomster fra frugttræer samt skovmærke og bellis, og henover eftersommeren kommer bærsæsonen, hvor favoritten er rønnebærrene og hyben, der giver en særligt god smag. Nogle af de mest inkarnerede udstener de slåen, de plukker og sidder og slår på skallen af stenen for at komme ind til den mandellignende nød inderst inde og lade snapsen trække på den.

250 forskellige planter
Et par gange om ugen sidder nogle medlemmer af Bornholms Snapselaug på Svaneke Røgeri og sælger pakninger med tørrede blomster og urter til dem, der gerne vil lave kryddersnapse, men ikke har tid eller forstand til selv at finde planterne i naturen.

– På årsbasis har vi vel 250 forskellige planter, vi plukker. Nogle af dem laver vi rene snapse på med en enkelt urt eller rod, andre blander vi for at få den bedste mulige smag frem.

Her er opskriften på årets julesnaps
Foto: Berit Hvassum

Blandt nogle brændevinspurister bliver der rynket lidt på næsen af dem, der laver kryddersnapse. For dem er det snyd, når man ikke selv destillerer brændevinen og laver den på gærede frugt og bær fra bunden af, som man har tradition for at gøre det i sydeuropa. Den holdning har Palle Roch også mødt, men han understreger, at det er to helt forskellige discipliner, det drejer sig om. Når han og de andre medlemmer tilsætter urteblandinger til den Bornholmerakvavit, de sværger til, fordi den har en mildere smag, har de været gennem en lang udvælgelsesproces for at sikre det bedst mulige resultat.

– Det handler om at finde den smag, som flest muligt kan lide. Når man laver blandede kryddersnapse, skal alle gerne kunne blive tilfredse. Der er mange unge, der kommer ind på røgeriet, når vi sidder der, og der hører vi tit damerne siger, at det jo bare er snaps. Tit bryder de sig ikke om snaps. Men hvis vi kan få dem fanget ind, kan vi vise dem, at vi godt kan lave en snaps, der ikke brænder hele vejen ned, forsikrer han.

Man skal nippe
En af de mest populære kryddersnapseblandinger, han har været med til at designe i lauget, er Gordon Kennedy. Den er opkaldt efter revyinstruktøren, som selv har sagt god for den og udvalgt det optimale blandingsforhold ud fra de varianter, han prøvesmagte. Med en smag af vild timian, blodrod og hyben er det en rund og varm oplevelse at nippe til den – sådan som en kryddersnaps skal være det.
– Kryddersnaps skal man ikke bare vælte ned, formaner Palle Roch:

– Man skal nippe til det. Man kan sagtens have sådan en flaske stående, som man kan byde et glas af i løbet af juleaftensdag eller til julefrokosten. Men det er ikke længere som i gamle dage, hvor man helst skulle fryse glassene ned, så smagen forsvandt, fordi det bare skulle ned. Dengang var der jo ikke noget alternativ.

Her er opskriften på årets julesnaps
Foto: Berit Hvassum

Det er der nu med en verden af importerede likører og brændevine. Derfor har snapsen været nødt til at blive genopfundet, så den kunne vinde nye hjerter. Den kunne ikke længere bare være snaps; noget, der helst skulle overståes i en fart. Nu vil flere unge også godt prøve at skabe deres egen julestemning med den helt rigtige snaps, fortæller Palle Roch.

– Appelsin- eller pomeransskal, nelliker og stjerneanis dufter alt sammen af jul. Det dufter som at komme ind i en gammel købmandsgård, hvor de har været i gang med julebaget i flere timer. Der er også mange, der bruger kanel i julesnapse, men den kan være lidt svær at styre. Den kan godt brænde. Og det skal den ikke! slår han fast.

Julekryddersnapsen
Den helt klassiske julesnaps er allemandseje og ikke omgærdet af de samme hemmeligheder, som Bornholms Snapselaugs egne opskrifter er det. Der findes et væld af opskrifter, men Palle Rochs eget bedste bud er denne:
1 fl. Bornholmerakvavit
40 stk. hugget sukker
2 vaniljestænger
Skallen af en usprøjtet appesin
25 hele nelliker
5 stk stjerneanis
1 lakridsrod
Julesnapsen trækker i 20 dage, inden den filtreres og stilles på julebordet.

Her er opskriften på årets julesnaps
Foto: Berit Hvassum