I en årrække har et rensningsanlæg i landsbyen Fågelmara i Blekinge ikke haft kapacitet nok til at behandle områdets spildevand, og forurenet vand blev derfor ledt urenset ud i Østersøen. Det skal en nyt anlæg sætte en stopper for.
Karlskrona kommune kalder det nye rensningsanlæg en vigtig miljøinvestering, der skal sikre en bæredygtig og effektiv håndtering af spildevandet i området. I fremtiden vil det oprindelige anlæg fra 1960'erne rense spildevand fra industrien, mens det nye behandler det, der kommer fra beboerne i området.
– Gennem den øgede kapacitet, som to rensningsanlæg medfører, og en gennemtænkt teknologi, får vi en bedre rensning af spildevandet. Vi har blandt andet forbedret og udvidet rensningen af det udgående vand gennem et tromlefilter. Nu vil vi frigive renere vand og derved mindske miljøbelastningen, hvilket er positivt, siger driftsleder David Malm i Karlskrona kommunes vand- og afløbs-/havneafdeling på hjemmesiden.