– Men det må man ikke, for påfugle skal være i bur, og derfor har jeg selvfølgelig betalt bøden på 2.000 kroner for at have dyrene gående frit rundt i den periode fra 2015 til marts 2023, fortæller han efterfølgende til Tidende.
I anklageskriftet var der oprindeligt anført en anklage om, at en af påfuglene skulle have dræbt en af naboens katte den 8. november sidste år, men den del blev Jesper Paulsen og de på daværende tidspunkt døde påfugle altså ikke dømt for.
– Jeg antager, at når jeg har fået mine påfugle skudt den 28. marts, så kan de ikke stå op fra de døde for at dræbe naboens kat, så det har jeg ikke noget med at gøre, og det kunne de heldigvis godt se i retten, fortæller Jesper Paulsen.